Print Friendly, PDF & Email

 

 

HPV (human papilloma virus) er en fælles betegnelse for en lang række virus. To af disse typer, HPV 16 og HPV 18, findes hos kvinder der har celleforandringer på livmoderhalsen. Disse celle-forandringer kan udvikle sig til livmoderhalskræft.  Det antages at over 70% af alle tilfælde af liv-moderhalskræft skyldes HPV.

Bliver man smittet med én af to andre typer, HPV 6 og HPV 11, medfører dette ofte kønsvorter (kondylomer). Mere end 10 % af alle kvinder vil på et tidspunkt få kønsvorter.

Vaccinen er ikke en behandling af celleforandringer, livmoderhalskræft eller kønsvorter, men en forebyggelse af udvikling af sygdommene.

En vaccination giver næsten 100%´s beskyttelse mod udvikling af celleforandringer og kønsvorter, hvis man ikke er smittet før vaccinationen. HPV er den hyppigste seksuelt overførte virus, og op til 80% vil blive smittet i løbet af livet.

 

Årligt i Danmark:

  • får ca. 3-400 kvinder konstateret livmoderhalskræft
  • dør ca. 150 kvinder som følge af livmoderhalskræft
  • behandles ca. 5.000 kvinder for forstadier til livmoderhalskræft

 

HVEM BØR VACCINERES?

Alle kvinder vil have gavn af vaccinen og jo før, jo bedre.

Seksuelt aktive kvinder over 25 år vil også have effekt af vaccinen, som vil yde en vis beskyttelse mod celleforandringer i ydre kønsorganer, vagina og på livmoderhalsen.

Der er ikke en øvre aldersgrænse for, hvornår man bør lade sig vaccinere. Det vil sige, at du også kan blive vaccineret, selvom du er 45 år eller ældre. Vaccine-studier viser, at man kan forebygge ny HPV infektion hos kvinder, der tidligere har haft HPV infektion.

Har kvinden celleforandringer, som skal behandles med keglesnit, vil kvinden ud fra teoretiske betragtninger også have gavn af vaccination mod HPV. Det skyldes, at kvinder, der har fået et keglesnit, har en højere risiko for igen at blive smittet med HPV virus.

Endvidere foreligger der undersøgelser, som tyder på, at vaccinen beskytter mod kræft i mandler, svælg, hud, endetarm og visse former for brystkræft. Egentlig bør mænd også vaccineres, men de skal selv betale, da de ikke er omfattet af vaccinationsprogrammet.

 

VACCINEN – HVONÅR OG HVAD KOSTER DEN?

Vaccinen skal gives 2 gange hvis man er jomfru. Ellers gives den tre gange, det vil sige dag 0 og efter 2 og 6 måneder.  Der er få bivirkninger, men du kan få lokal irritation efter indsprøjtningen. Sjældent ses temperaturstigning det første døgn.

Vaccinen er gratis for alle 12-18 årige piger. Alle andre må selv betale. Du kan få den aktuelle pris oplyst her eller hos egen læge. Er du medlem af ”Danmark” gives 50% tilskud.

 

Læs mere på:

http://www.ssi.dk/Vaccination/Boernevaccination/Sporgsmal%20og%20svar/Om%20HPV-vaccination.aspx

gardasil