Print Friendly, PDF & Email

 

 

Der findes to slags spiraler – hormonspiralen Mirena og kobberspiralen. De virker begge som prævention. Spiralen lægges inden for de første 4-8 dage efter første menstruationsdag, helst når du stadig bløder lidt.

 

KOBBERSPIRAL

Kobberspiralen er en sikker prævention. Det ses ofte øget blødningsmængde og måske tiltagende menstruationssmerter.

 

OPLÆGNING AF SPIRAL

Inden spiraloplægningen kan du med fordel tage 1 g Panodil og 400 mg Ipren cirka 1 time før. Du får laver en gynækologisk undersøgelse og ultralydsskanning før oplægningen. Der lægges lidt lokalbedøvelse i livmoderhalsen. Herefter oplægges spiralen i livmoderhulen, og snorene på spiralen afklippes med en længde på 2-3 cm. Så kontrolleres spiralens placering i livmoderen med ultralyd. I dagene efter kan der være menstruationslignende smerter.

 

ER DER RISIKO VED OPLÆGNING AF SPIRAL?

I meget sjældne tilfælde kan man få infektion, der nødvendiggør at spiralen igen må fjernes. Ekstremt sjældent kan en spiral gennembore livmoderen til bughulen, hvis man tidligere er blevet opereret i underlivet.

 

KAN JEG SELV TJEKKE, AT SPIRALEN ER PÅ PLADS?

Du kan med en finger mærke de to tråde, der hænger et stykke ned i skeden. Kan du ikke mærke trådene og kan din læge ikke se trådene, bør du have udført en ultralydsscanning af gynækologen.

 

DU BØR KONTAKTE LÆGE

  1. Ved mistanke om, at spiralen er udstødt eller ikke sidder korrekt.
  2. Ved mistanke om graviditet.
  3. Ved feber, smerter og ildelugtende udflåd.
  4. Ved pludselige ændringer i dit blødningsmønster.
  5. Ved bivirkninger, der ikke ophører.

 

PRIS

Kobberspiralen koster 275-450 kr afhængig af model. Du kan købe den på Apoteket. Har du aldrig været gravid er modellen Flexi-T 300 den bedste. Alle andre kan bruge en model T-380.

kobberspiral

LÆS OGSÅ

www.sexogsamfund.dk