Print Friendly, PDF & Email

Hvad er menopause?

Menopause er det lægelige ord for overgangsalder, og det angiver tidspunktet for kvindens sidste menstruation. Den gennemsnitlige menopausealder er i Danmark 51.5 år, men den varierer og er til dels bestemt af generne. Menopause er ikke en sygdom, men en helt normal fysiologisk proces. Kvinden kommer i menopause, fordi kroppen med alderen løber tør for de mange tusinde æg, hun er født med. Når æggestokkene holder op med at modne æg, stopper produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen. De første tegn er uregelmæssige og ofte kraftige menstruationer/fusion_text]

Symptomer og gener

Tyve procent af alle kvinder oplever ingen gener i forbindelse med overgangsalderen. Tres procent har moderate gener, og de sidste tyve procent har uudholdelige gener.

  • Hedeture er et typisk problem i overgangsalderen. De kommer som lyn fra en klar himmel, og ledsages ofte af varmefølelse, sveden og rødme i ansigt, på halsen, bryst og ryggen. Et anfald varer ofte kun nogle minutter, men for de kvinder, der får hedeture om natten, kan det forringe søvnkvaliteten betydeligt.
  • Knogleskørhed skyldes, at knoglemassen ikke bliver vedligeholdt af østrogen. Efter menopausen aftager knoglemassen med 1-3 % om året, og fyrre procent af alle kvinder over 70 år oplever knoglebrud pga. knogleskørhed – typisk brud i håndled og hofte.
  • Urge inkontinens (når jeg skal tisse skal det være nu) og øget hyppighed af blærebetændelse kan opstå, fordi slimhinden i urinrør og blære bliver tyndere og mere porøs.
  • Humør og psyke bliver også påvirket. Hormonel ubalance medfører fysiske og psykiske ændringer i kroppen, som det kan være svært at forlige sig med.
  • Slimhinderne i skeden bliver tyndere, mindre smidige og mere tørre som sandpapirs-fornemmelse, hvilket kan betyde svie og smerter ved samleje og give seksuelle problemer. Huden bliver også mindre elastisk, fordi kollagen-indholdet falder, og håret bliver tyndere og kan miste sin glans.

Hormonbehandling i overgangsalderen?

Er generne i overgangsalderen så slemme, at de påvirker livskvaliteten,  kan der behandles medicinsk med hormoner. Det aktive stof i hormonbehandling er østrogen, der erstatter den mængde, der tidligere blev produceret i æggestokkene. Østrogen kan gives enten som gel, plaster eller tabletter. Behandling gennem huden (gel, plaster) er det mest optimale og anbefales særligt til kvinder med øget risiko for blodpropper. Østrogen får imidlertid slimhinden i livmoderen til at vokse, og for at hindre blødningsforstyrrelser og risiko for livmoderkræft er man nødt til at tilsætte hormonet gestagen. Et nyere stort studium af 108.000 kvinder med brystkræft tyder på, at gestagen skal gives i mindst mulig mængde, da det giver en let øget risiko for brystkræft. Riskoen ved et enkelt års behandling er lille, men er herefter stigende, jo længere tid man behandler. Det er estimeret, at 5 års behandling er forbundet med 1-2 ekstra tilfælde for hver 100 kvinder. Oversat til danske forhold svarer det til en risiko for brystkræft hos hormonbehandlede kvinder på 11-12 procent sammenlignet med omkring 10 procent hos ikke-hormonbehandlede kvinder.  Den mindste påvirkning af gestagen får man enten ved sekvensbehandling, hvor man fremkalder en menstruationslignende blødning hver tredie måned, eller ved oplægning af en hormonspiral. Der findes også tabletter, der indeholder en daglig mængde af både østrogen og gestagen, men denne behandling giver en større påvirkning af gestagen. Hvis man kun har lokale problemer i skeden, kan stikpiller eller en ring med østrogenhormon, som anbringes i skeden, være løsningen.

Er der nogle kvinder, som absolut ikke må få hormoner?

Aktuelt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kvinder som tidligere har haft en blodprop eller brystkræft ikke tager hormoner i form af piller, plaster eller gel. Lokal østrogenbehandling i skeden, enten som stikpille eller ring, kan derimod godt anvendes.

Hvad er det bedste valg for mig – hormonbehandling eller ej?

Det er din egen beslutning i samråd med lægen eller gynækologen. Det er vigtigt, at du er klar over fordele og ulemper ved hormonbehandling. Du skal regne med, at symptomlindring først kan vurderes efter nogen tid. Derfor er det en god ide at aftale kontrol efter tre måneder. Herefter bør behandlingen evalueres årligt med henblik på eventuel aftrapning. Hvis østrogenmængden langsomt trappes ned er det som regel muligt helt at undvære behandlingen efter nogle måneder.  

Motion styrker knogler og livskvalitet

Motion er den bedste medicin, kvinder kan få i overgangsalderen. At svede igennem i fitnesscentret, svømmehallen, på en løbetur, cyklen, trapperne eller boldbanen betyder, at kvinden oplever færre hedestigninger og svedeture. Motion har også en positiv effekt på hormonbalancen, så alle hormonelt betingede gener, inkl. knogleskørhed, bliver reduceret. Al motion tæller. Også rengøring, havearbejde og en rask tur med hunden.

Læs mere på:

www.netdoktor.dk

www.laegemiddelstyrelsen.dk